N.A.Christensen,Nykøbing Mors - Ovnfabrikation siden 1853

N.A.Christensen - Morsø er og var danmarks største ovnfabrik.Der er fabrikeret støbejernsovne i Nykøbing siden 1853.
N.A.Christensen var bare 22 år,da han startede sin virksomhed i Nykøbing Mors.Han var for ung til at etablere sig selvstændigt og måtte den første tid have en bekendt Wilhelm Bonne med i foretagenet.I 1854 fik han fuldmyndighedsbevilling.Det gik stærkt for den unge iværksætter,og i 1862 fik han sin første dampmaskine og et hestespand kunne gå på aftægt.Han var så henrykt over sin maskine,at han opkaldte sin nyfødte søn James Watt Christensen efter dampmaskinens opfinder.
I dag er støberiet nedlagt og denne del er nu henlagt til Valdemar Birn's Jernstøberi i Holstebro.Der er nu 100 ansatte på samlefabrikken i Nykøbing.Da støberiet nedlagdes var der 75 ansatte,så det går stadig fremad på MORSØ - fabrikken.
I en af fabrikkens gamle bygninger er nu skabt et "STØBERIMUSEUM".Man er nu begyndt at grave gamle ovne,reservedele,værktøj,forme og skabeloner frem fra gemmerne.Det er et enormt arbejde,museumsfolkene er gået i gang med.Det er tungt og beskidt,men samtidig utrolig spændende hvad der dukker frem fra et utal af euro-paller stablet fra gulv til loft.
Jeg besøgte museet 14/8 - 2011 og nød de ca. 150 gamle ovne,som stod færdig samlede i lange rækker.Jeg fik også historien fortalt af Kaj.En utrolig flink og vidende museumsinspektør,som også tager sig af de mange grupper,som besøger museet.
Alle ovne er forsynet med et skilt,som oplyser om fabrikationsår,nr og evt. betegnelse.
Der findes også en større samling af Norske ovne og ovnplader helt tilbage til begyndelsen af 1600.Man opkøbte gammelt jern til omsmeltning fra Norge,hvor de gamle ovne og plader var imellem.Der har jo heldigvis været en eller flere ansatte,som syntes det var synd at smelte disse kunstværker,og man kan nyde 10 - 15 norske 16- og 1700-tals ovne opstillet.
Der er ydermere opsat 25-30 brændekomfurer fra omkring 1875 til 1955.Det største ca. 250 cm langt - det mindste ca. 70 cm.Der er indmurings- og fritstående komfurer i rigtig mange varianter.
Man får også en rigtig god fornemmelse af,hvordan støberiarbejderne havde det på fabrikken.Det var ikke for sarte sjæle.I værkstederne var alt sort og støvet,det var tungt arbejde og ikke ufarligt.Den smeltede jernmasse er som lava og kan invalidere en mand på et øjeblik.
Jeg har faktisk mødt indehaveren af Skagen Jernstøberi,som for få år siden ved et uheld hældte flydende jern ned i sin støvle.Ikke nok med,at han var meget tæt på at miste sin fod,men jernet forgiftede hele kroppen og satte vitale organer ud af funktion.Han er aldrig kommet sig helt efter uheldet.
STØBERIMUSEET har følgende adresse :
Holgersgade 3 B,7900 Nykøbing Mors - tlf. 97711589 - Mail : dueholm@museum.dk
Entre : 60 kr.Unge under 18 år gratis adgang.Grupper over 10 : 10 betaler fuld pris - resten 1/2 pris.Ved besøg på andre af museets afd. betales 1/2 pris.
Museet har normalt åbent fra 15/6 til 15/8.Ring for åbningstider.
Andre afd. : MOLER MUSEET,SKARREGAARD,SMEDEMUSEET OG DUEHOLM KLOSTER.