For mange år siden byggede jeg et brændekomfur hos Lena Storm Andersen ved Roslev, Thy, som har været hendes hoved varmekilde på hendes lille husmandssted lige siden. Hun var for 20 år siden i Torre de Peñafiel, en lille landsby i vinregionen Ribero del Duero i bjergene udenfor Madrid, hvor hun deltog i byggeriet af en restaurant sammen med spanske venner. Hun forelskede sig i folkene, kulturen og den lille landsby. Det førte til, at hun købte en ruin i byen, som før havde huset en familie på 1. sal og en flok får i stueetagen.

Hun har taget renoveringen step by step i ferier gennem årene, meget af det med sine egne hænder. Hun har haft hjælp af lokale håndværkere til tag, fremstilling af døre og vinduer, installation af vand og kloak og en trappe til 1. sal og et nyligt installeret badeværelse. Lena spurgte mig for et halvt år siden, om jeg kunne hjælpe hende med en passende kakkelovn. Valget faldt på en gammel Christiansfelder, som faldt godt ind i stilen. Jeg spurgte, når vi nu var igang, om ikke vi skulle bygge et komfur i køkkenet, da hun gerne ville rejse til Spanien og tilbringe nogle af vinter månederne i huset. Vi tog kontakt til Lars Grandjean, Nykøbing Mors, som renoverede og klargjorde et fint Morsø komfur, som sammen med kakkelovnen blev sendt til Spanien. Lena og hendes ven gennem 20 år David lykkedes med at indkøbe materialer hos flere byggemarkeder i Regionen. Så manglede jo bare Philip Håve og jeg, Philip skulle bygge Christiansfelderen, og jeg komfuret. Vi mødtes i CPH d. 14.04.2026 og fløj til Madrid hvor vi hentede vores lejebil og kørte et par timer til landsbyen, hvor David og Elisabeth velvilligt havde stillet 2 værelser til rådighed for os i de næste 6 dage.                                                                                                                                                                      

Lena, David og andre venner havde slæbt både komfur, mursten og kakkelovn ind, så efter solidt dansk-spansk morgenbord i køkkenet hos Lena gik vi igang med murerarbejdet. Vi estimerede at opbygningen ville tage 4 dage fra mandag morgen, hvilket holdt stik. Lena kogte og brasede hver dag morgen, middag og aften samtidig med, at hun hjalp til med processerne når der manglede hænder. Indbyggerne i landsbyen kom på skift og inspicerede byggeriet. På tredjedagen kom David efter arbejde og inviterede os alle på "mælkelam", brød og rødvin i hans families allerhelligste "Bodega", en hytte med kæmpe ildsted, langborde, køkken med tilhørende vinkælder udgravet gennem 150 år. Hver familie have vinreoler med plads til ca. 150 flasker vin. Wauw, hvilken oplevelse!!

Efter denne fantastiske oplevelse måtte vi torsdag morgen igen igang med murerarbejdet, solen bagte og temperaturen steg, det spanske forår havde for alvor bidt sig fast. Torsdag aften 20.00 var begge ovne færdigbygget, værktøj og materialer båret ud og vi kunne nyde synet af de to ovne, som så ud til at have stået i huset altid. Fredag og lørdag var afsat til at udforske lokalområdet og sidst byen Segovia med den store romerske aquadukt på vejen tilbage til Madrid. Lørdag aften og nat blev fordrevet i en hyggelig lounge i lufthavnen, da flyet til CPH lettede 05.45.

Fredag aften efter besøg i Sepūlveda, Lena inviterede David, Elisabeth, Philip og jeg på en dejlig middag på på en restaurant der ærede en berømt spansk tyrefægter, endte vi på det lokale værtshus hjemme i landsbyen, hvor det blev til adskillige karafler rødvin sammen med Lena, David, Elisabeth og mindst 10 utroligt venlige byboere, som vi fik en hyggelig aften med inden vemodig afrejse lørdag formiddag. Der må da være andre i byen, som fryser om vinteren?Kom frisk!!!!